FSGs Gøngehøvding 2008-2010

FSGs Gøngehøvding 2011-2014

FSGs Gøngehøvding

2015-2023

Svend hos kong Frederik III

Poul Steffensens tegninger er fra Carit Etlars romaner

"Gøngehøvdingen" og

"Dronningens Vagtmester"

-------------

Læs mere om Carit Etlar på:

Carit Etlar Selskabets hjemmeside

www.etlar.dk

på hjemmesiden

www.caritetlar.dk

eller se omtalen i Markedsavisen 2012

Svend Poulsens mindesten ved Lundby kirke, indviet den 8.9.1963.

VED DENNE STEN SKAL MINDES

GØNGEHØVDINGEN

SVEND POVELSEN

FOR TROSKAB, MOD OG DAAD FOR FÆDRELANDET

I SVENSKEKRIGENS ONDE DAGE.

LUNDBY BLEV HANS HJEMSTED EFTER 1660

     Svend deltog 1644 i Horns krig som overkorporal ved et kompagni fra Gønge herred, som fortrinsvis havde Hallandsåsen som operationsområde. Svend Poulsen hjalp gøngelederen Bent Mogensen i kampen mod de svenske besættelsestropper, og dusøren på Svends hoved voksede gradvis. 

     I 1657 var han kaptajn over en eskadron dragoner, som kæmpede mod svenskerne i grænseegnene mellem Skåne og Halland. Her omtales Svend Poulsen i en svensk indberet-ning fra 1657 som den bortrømte, menederske borger og hallandske rebel – Svend Påvelsen. Han hvervede soldater, skaffede efterretninger og tog fanger i passene på Hallands Ås, indtil svenskerne splittede kompagniet i Hemslepasset.

     På Sjælland kæmpede han i slutningen af 1657-1658. Aftakket i april 1658, men udsendt som partisanleder (især i Øst- og Sydsjælland) mod svenskerne ved begyndelsen af Køben-havns belejring i 1658. Provst Kjetil Norrson i Skibinge sogn skriver, at Svend Gønge og hans partisanstyrker havde formået fra krigens begyndelse at nedlægge ca. 2000 svenske og tyske soldater. Især kæmpede Svend Poulsen indædt bl.a. ved Kronborg i august 1658.

     Fra sommeren 1658 til vinteren 1659 kæmpede Svend sammen med både gønger og partisaner mod de svenske styrker fra Præstø til Køge. Han flygtede til Nyord og Møn og vendte tilbage til København i 1659.

     Under Stormen på København havde Svend efter sigende kommandoen over ca. 50 partisaner som beskyttede Nørrevold mod fjenden. Det siges at der døde næsten 200 svenskere i forsøget på at indtage Nørrevold og kun fem partisaner.

     Som tak for indsatsen fik han i 1661 overladt brugen af den daværende Lundbygaard, som han senere fik som ejendom, samt en gård i Snesere, men han fortsatte som spion for kongen i Skåne. I 1673 måtte han forlade gården og fik en lille årpenge.

    Den Skånske krig

     I 1675 ved begyndelsen af Skånske krig findes han som landkaptajn på Stevns, og han var i hele krigen 1675-79 med som dansk officer; han fik majorspatent i 1676 (major til fods pr. 13. juli 1676). I begyndelsen af den Skånske Krig i 1676 var han major og tilbød at hverve et kompagni dragoner i Skåne, men blev syg i november, og siden hører man ikke mere fra ham i forbindelse med krigen.

    Svends sidste år

     Efter Den Skånske Krig flyttede han ind i Lundby Gildehus i 1679 og døde tidligst i 1679 og senest i 1691, hvor han omtales som Svend salig. Det menes, at Svend Poulsen ligger begravet under Lundby kirke, men ingen ved hvor. En lokal mundtlig overlevering påstår, at han ligger begravet i en stenkiste 5 alen under jorden på kirkegården ved sydsiden af Lundby kirkes kor. Lundby Sognearkiv har tidligere ansøgt om tilladelse til prøvegravning for at se, om der skulle være en stenkiste på stedet i 5 alens dybde. Men hverken Nationalmuseet eller Roskilde Stift ville tillade en prøvegravning.

     Svend Poulsen efterlod sig 2 døtre, som også boede i Lundby. De havde så vidt vides ingen børn. En løsagtig kvinde, der blev optaget af øvrigheden, påstod flere år senere, at hun var datter af kaptajn Poulsen i Lundby. Hvis hun talte sandt, kan Svend Poulsen have efter-kommere, for hun havde en søn. Men måske talte hun ikke sandt - eller også gjorde hun. Vi ved det ikke.

    Flere oplysninger mv.

     Du kan se en kronologisk oversigt over Svend Poulsens levnedsløb i SN-Særnummer 18, mens SN-Særnummer 19 og BR-manus fortæller mere bredt om ham, og SN-Særnummer 20 handler om Gildehuset overfor Lundby Kirke.

     Forvirret over hans ca. 50 navne og betegnelser? Se dem i SN 84

     Du kan læse meget mere i foreningens blad Seneste Nyt (SN), nemlig:

• SN   7 om Gøngehøvdingens liv og levned (dog med et andet fødested)
• SN 12 om Svend Gønges Hule
• SN 13 om Svend Poulsen og borgmester Hans Nansen som makkerpar
• SN 76 om at Svend Poulsen tjente 3 konger - og om isvintre i 1750-erne
• SN 97 om Svend Poulsen og Snaphanerne
• SN 101 om Stormen på København

samt i SN nr. 31 om Debatdagen "Frihedskæmper eller terrorist".

     Endvidere kan i SN-Særnummer 9 læses om Christian IV og Gøngehøvdingen, og i

SN-Særnummer 7 om Gøngerne og Livgarden. Du kan også læse en kort omtale i Markedsavisen 2012.

     Folkemindesamleren Hans Ellekille har i Årbog 1947 for Historisk Samfund for Pæstø Amt (Ny Række, Bind 3) skrevet en fin artikel "Gøngehøvdingen Svend Povlsen Gønge", der er suppleret med en lille omtale af "Gøngernes Hjemstavn" - hentes her.

    Danmark og Skåne

     Ved Roskildefreden i 1658 måtte Danmark bla. afgive Skåne til Sverige. Læs mere i foreningens blad Seneste Nyt (SN) og Særnumre heraf (SNS):

• SN 13 om Brønshøj / Carlstad og den svenske belejring
• SN 14 om den svenske belejring, herunder det fine måltid på Frederiksborg Slot efter Roskildefreden
• SN 73 indeholder links til videoer om livet i 1600-tallet
• SN 88 om Palle Laurings bog "Danmark i Skåne"
• SN 101 om Stormen på København den 11.2.1659
• SN-Særnummer 8 om Göinges uklare historie (nordøst Skåne)
• SN-Særnummer 10 om 40 fortællinger af fædrelandets historie
• SN-Særnummer 11 om Svenskestenen ved Smørumnedre
• BR-manus om Carl Gustav krigene

     Frederiksborgfreden i 1720

     Den endelige afslutning på de nordiske krige fandt først sted i 1720 - se

Frederiksborgfreden den 14-7-1720 - artikel af stud.mag. Rasmus Friis Effersøe om den endelige afslutning på svenskekrigene.

Svend er taget til fange