Faner og standarter



Denne standart blev fremstillet i første halvdel af 1675 for to fordoblings-regimenter til det 1. Nordjyske kavalleriregiment under oberst Ditlef Rantzau.


Standarten blev erobret af svenskerne den 4.12.1676 under

Slaget ved Lund.


STANGLÆNGDE 290,0 cm

HØJDE 61,0 cm

BREDDE 59,0 cm

Nedenfor ses standartens tekst


GAMMEL STUD HAR HARDEST HORN


Fotos på denne side:

digitalmuseum.se /

armemuseum.se


     I 1657 har Svend Poulsen samlet et kompagni dragoner, som den 10. juni mødtes i Helsingborg, fik overdraget fanen og svor faneeden. Efter Roskildefreden den 26.2.1658 drog dette kompagni over isen til Nordsjælland, hvor det den 3.3.1658 blev opløst.

     Da den svenske konge Carl X Gustav ved sin landgang den 7.8.1658 genoptog krigen, samlede Svend Poulsen en del af sit gamle kompagni. De fleste af dem blev fordelt på 3 andre enheder – men Svend har formodentlig beholdt 15-20 af sine bedste folk til at danne kernen i den nye styrke, han skulle opstille ude på Sjælland for at lette svenskernes tryk mod hovedstaden.



Havde Svend Poulsens snaphaner en standart i efteråret 1658?


     Vi er ikke bekendt med, at der i Danmark er fundet nogen

"Svend Poulsen-" /snaphane-standart, som kan være brugt til

aflæggelse af faneed blandt og ført af danske snaphaner – og

den kunne da også afsløre dem, når de bevægede sig rundt i

området. Det ville også være lig dødsdom for disse snaphaner,

hvis Svend eller andre faldt i svenskernes hænder med en

standart. Han har måske brugt kong Frederik den 3.s brev 

(om at gøre fjenden al mulig afbreck og schade), når der

skulle aflægges troskabsed.

     I FSGs søgen efter ”Svend Poulsens standart” er vi stødt på

en utrolig mængde faner og enkelte standarter, som den svenske

hær har erobret fra besejrede/flygtede danske soldater, især

under skånske krig 1675-79. Svenskernes ledelse forlangte, at

de erobrede trofæer blev bragt til Stockholm til udstilling og formodentlig ”skræk og advarsel”.

     ArméMuseum Stockholm har en af ​​verdens største trofæsamlinger. Samlingen består af omkring 4.000 objekter, og de fleste af dem er forskellige typer markskilte - det vil sige bannere, standarter og vimpler. Men der er også krigsflag, musikinstrumenter og fæstningsnøgler. De fleste af trofæerne er russiske, danske og polske.

     I 1677 besluttede den svenske kong Karl XI at få alle flag mv. afbildet som trofæer vundet i krig. Formålet var at bevare erindringen om disse sejrstegn for eftertiden, selvom objekterne selv skulle blive ødelagt af alder. De viste faner er erobret af den svenske hær og malet som ”Gouache”, dvs. maleri med vandfarve, der dækker billedets bund helt. ArméMuseum udstiller kun få trofæer, mens resten er pakket bort.

     Fotos af de erobrede 669 danske trofæer i samlingen på ArméMuseum i Stockholm kan ses på www.digitalmuseum.se, hvor de ligger i ”vol. 1-6”, og ”vol. 7” viser fanestænger næsten uden fanedug. Hertil kommer enkelte erobrede standarter.

     Mange faner og standarter udmærker sig bla. ved at være meget flot broderet.

     Fanerne havde ofte en fanedug på 2-3 meters højde og endnu større bredde.

     I en særskilt fil vises flere fotos af 3 erobrede standarter med fanestænger på 2-3 meters længde og faneduge på ca. 60 x 60 cm.

     ArméMuseum oplyser intet om de anvendte kriterier for opdeling af fanerne i vol. 1-6, så det er på denne hjemmeside valgt at samle udvalgte fotos fra vol. 1-4 i en fil, mens filerne vol. 5 og vol. 6 kun indeholder udvalgte fotos fra disse større samlinger. De svenske fotos er på denne hjemmeside beskåret til som oftest kun at vise selve fanedugen, som derefter har fået optimeret belysning, men ellers ikke redigeret farve. Faner med tilknytning til en konge er opstillet efter den danske kongerække, derpå efter type, fotonr. el.lign.

     Det har ikke været muligt at identificere alle måske kongelige

logoer, herunder ”CA”, ”CC” og ”CAR”, så webmaster er modtagelig

for gode forslag herom.

     Tilsvarende har det ikke været muligt at oversætte alle flagenes

slagord fra latin til dansk – send gode forslag til webmaster (oplys

filnavn og fotonr., fx ”AMA.0002780”), herunder med bedre

oversættelser end de foreliggende.

     På denne baggrund opdateres de 4 pdf-filer løbende.

      Andre oplysninger om de viste faner er også velkomne hos

webmaster 


NB: Vi overholder de gældende ophavsregler for de anvendte fotos.


 

 Fanens betydning i 1600-tallet


Chr. Bokkenheuser citeres for bla. følgende tekst fra 1942:

     I Begyndelsen af det 17. Aarhundrede tilhørte Fanen Høvedsmanden*). Paa Dugen stod hans Valgsprog, maaske hans Vaaben. Naar Fænniken (svarende til det senere Kompagni) var samlet, fæstnede man Fanen til Stangen, og Soldaterne aflagde Ed; naar Krigen var forbi, og Fænniken blev opløst, blev Fanen revet fra Stangen og maaske fordelt i Smaastumper, saa at hver Mand kunde faa et Stykke med sig hjem; dermed var Folkene løst fra deres Ed.

     Fra omkring Midten af det 17. Aarhundrede, da den danske Hær

kom til at bestaa af faste Afdelinger, fik Regimenterne deres Faner.

Der var i de ældste Tider 1 Fane ved hvert Kompagni (Eskadron);

     Grundtegningen var ens for Regimentets Vedkommende: i Midten

var der et Vaaben eller et Mærke, i det øverste Hjørne ved Stangen

var der et lille Dannebrogsmærke, og i de tre andre Hjørner stod

senere Kongens Navnetræk, til Tider omgivet af grønne Grene. Paa

hver Fane var der en Indskrift, et Valgsprog, men dette var alminde-

ligvis forskelligt for Underafdelingerne. I enkelte af vore Afdelings-

historier og i Vaupell: »Den dansk-norske Hærs Historie« kan man

læse om disse Fyndord; de var som Regel paa Dansk, men man

træffer ogsaa nogle, der var paa et fremmed Sprog.

Dugens Farve var ens for hele Regimentet, kun Livkompagniet

(Oberstens Kompagni) førte en hvid Fane.

     I 1709 blev Fanernes Antal indskrænket, og man nøjedes i

Fodfolket med 1 Fane for hver Bataillon; Livbataillonen (Oberstens

Bataillon) havde en hvid Fane, 2. Bataillon brugte en anden Farve.

Fanerne var broderede.

     *) Høvedsmand: Anfører af en militærafdeling – eller en lensmand


Kilde: https://www.krigsvidenskab.dk/emne/dannebrog-som-haerens-fane

Fane fra

kong Frederik den 3.s tid

Fane fra

kong Christian den 5.s tid

Fane fra kong Frederik den 5.s tid med hans logo i 3 hjørner og fanespyd