Faner og standarter



Denne standart blev fremstillet i første halvdel af 1675 for to fordoblings-regimenter til det

1. Nordjyske kavalleriregiment under oberst Ditlef Rantzau.


Standarten blev erobret af svenskerne den 4.12.1676 under

Slaget ved Lund.


HØJDE 61,0 cm

BREDDE 59,0 cm

STANGLÆNGDE 290,0 cm

Læg mærke til stangens

forskellige profiler


Nedenfor ses standartens tekst


GAMMEL STUD HAR

HARDEST HORN


Fotos på denne side:

digitalmuseum.se /

armemuseum.se


     Svend Poulsen har formodentlig aflagt faneed ved alle de kompagnier, han har tjent– således i 1625-29 som gefreiter i Tyskland, 1641 som gefreiter i Halmstad og 1643-45 som korporal i Halland og som sergent og senere fændrik ved et kompagni i Gønge Herred.

     I 1657 har Svend Poulsen samlet et kompagni dragoner, som den 10. juni mødtes i Helsingborg, fik overdraget fanen og svor faneeden. Efter Roskildefreden den 26.2.1658 drog dette kompagni over isen til Nordsjælland, hvor det den 3.3.1658 blev opløst.

     Da den svenske konge Carl X Gustav ved sin landgang den 7.8.1658 i Korsør genoptog krigen, samlede Svend Poulsen en del af sit gamle kompagni. De fleste af dem blev fordelt på 3 andre enheder – men Svend har formodentlig beholdt 15-20 af sine bedste folk til at danne kernen i den nye styrke, han skulle opstille ude på Sjælland for at lette svenskernes tryk mod hovedstaden.



Havde Svend Poulsens snaphaner en standart i efteråret 1658?


     Vi er ikke bekendt med, at der i Danmark er fundet

nogen "Svend Poulsen-" /snaphane-standart, som kan

være brugt til aflæggelse af faneed blandt og ført af danske

snaphaner – og den kunne da også afsløre dem, når de

bevægede sig rundt  i området. Det ville være lig dødsdom

for disse snaphaner,  hvis Svend eller andre faldt i sven-

skernes hænder med en standart.

Han har måske brugt kong Frederik den 3.s brev (om at

gøre fjenden al mulig afbreck og schade), når der skulle

aflægges troskabsed.

     I FSGs søgen efter ”Svend Poulsens standart” er vi

stødt på en utrolig mængde faner og enkelte standarter,

som den svenske hær har erobret fra besejrede/flygtede danske soldater, især under skånske krig 1675-79. Svenskernes ledelse forlangte, at de erobrede trofæer blev bragt til Stockholm til udstilling og formodentlig ”skræk og advarsel”.

     ArméMuseum Stockholm har en af ​​verdens største trofæsamlinger. Samlingen består af omkring 4.000 objekter, og de fleste af dem er forskellige typer markskilte - det vil sige bannere, standarter og vimpler. Men der er også krigsflag, musikinstrumenter og fæstnings-nøgler. De fleste af trofæerne er russiske, danske og polske.

     I 1677 besluttede den svenske kong Karl XI at få alle flag mv. afbildet som trofæer vundet i krig. Formålet var at bevare erindringen om disse sejrstegn for eftertiden, selvom objekterne selv skulle blive ødelagt af alder. De viste faner er erobret af den svenske hær og malet som ”Gouache”, dvs. maleri med vandfarve, der dækker billedets bund helt. ArméMuseum udstiller kun få trofæer, mens resten er pakket bort.

     Fotos af disse malerier af erobrede 669 danske trofæer i samlingen på Armé-Museum i Stockholm kan ses på www.digitalmuseum.se, hvor de ligger i ”vol. 1-6”, mens ”vol. 7” viser fanestænger næsten uden fanedug. Hertil kommer enkelte erobrede standarter.

     Christian IV, Frederik III og Christian V forsøgte at indføre normer for, hvordan faner skulle udformes. Med en del undtagelser  finder vi 3 typer, nemlig:

  • Fodfolksfaner med højde ca. 2 m, bredde 2-3 m, fanestang ca. 3 m. Fanedugen er typisk viklet godt 1 omgang omkring fanestangen og gennem et ca. 1 cm bredt bånd fæstnet med forgyldte, forsølvede, fortinnede søm eller messingsøm for hver 1-5 cm. Flere havde 1-2 banderol(ler) med kvast.
  • Standarter på ca. 60 * 60 cm. Fanestang ca. 3 m og med flere diametre (se foto til venstre), samt en løbegang, hvori kunne fæstnes en snor for at styre standarten under ridning. Der kan være 5 cm brede frynser på dugens 3 frie sider, samt 1-2 banderol(ler) med kvast.
  • Dragonfaner med højde fx 100 cm, ofte splitflag med bredde 75-150 cm. Fanestangen kunne være på 1,5 – 3 m, afhængig af, om dragonfanen let skulle kunne svinges eller ej

     Mange faner og standarter udmærker sig ved at være meget flot malet og/eller broderet. Kongens og dronnings livkompagniers (meget dyre) faner/standarter er ofte fremstillet af mønstret damaskdug med dannebrogskors af atlask, samt frynser og snore med kvast, udført af silke- og guld-/sølvtråd. De fleste mere ”almindelige” faneduge er af taft, undertiden uld. Af hensyn til overskueligheden omtales de anvendte materialer kun enkelte steder i nedenstående pdf-filer.

     I en særskilt fil vises flere fotos af 3 svensk-erobrede standarter 

     ArméMuseum oplyser intet om de anvendte kriterier for opdeling af fanerne i vol. 1-6, så det er på denne hjemmeside valgt at samle typiske fotos fra vol. 1-4 i en fil, mens filerne vol. 5 og vol. 6 kun indeholder udvalgte fotos fra disse større samlinger. De svenske fotos er  beskåret til som oftest kun at vise selve fanedugen, der herefter har fået optimeret belysning, men ellers ikke redigeret farve. Faner med tilknytning til en konge er opstillet efter den danske kongerække, derpå efter type, fotonr. el.lign.

     Det har ikke været muligt at oversætte alle flagenes

deviser/slagord fra latin til dansk – send gode forslag til

webmaster (oplys filnavn og fotonr., fx ”AMA.0002780”),

herunder med bedre oversættelser end de foreliggende.

     pdf-filerne opdateres efter behov, dec.2021 således v3.

     Med stor tak til Armémuseet i Stockholm har Foreningen

Svend Gønge modtaget mange oplysninger og filer med

katalogkort mv. om de enkelte faner, hvilket er anvendt til

opdatering af pdf-filerne.

      Andre oplysninger - eller fejl - om de viste faner er også

velkomne hos webmaster 


NB: Vi overholder de gældende ophavsregler for de anvendte fotos.



Trofæer erobret af danskerne i svenskekrigene


     Det danske Nationalmuseum har været så venlig at formidle FSGs kontakt til det svenske Armémuseum. Endvidere har vi fra Nationalmuseet – også med stor tak – modtaget 19 fotofiler af tegninger med faner, erobret af danske styrker – især under og efter slaget ved Nyborg den 14.11.1659. Disse filer har webmaster beskåret, optimeret belysning, samt indlæst i ”Trofæer erobret af danskerne i svenskekrigene” med Nationalmuseets oplysninger om disse faner - og nu i 2. version (v2) med beskrivelse/oversættelse af fanernes motiver, deviser oa. tekster. Fotofilerne tilhører Nationalmuseet.

 


Fanens betydning i 1600-tallet


Chr. Bokkenheuser citeres for bla. følgende tekst fra 1942:

     I Begyndelsen af det 17. Aarhundrede tilhørte Fanen Høvedsmanden*). Paa Dugen stod hans Valgsprog, maaske hans Vaaben. Naar Fænniken (svarende til det senere Kompagni) var samlet, fæstnede man Fanen til Stangen, og Soldaterne aflagde Ed; naar Krigen var forbi, og Fænniken blev opløst, blev Fanen revet fra Stangen og maaske fordelt i Smaastumper, saa at hver Mand kunde faa et Stykke med sig hjem; dermed var Folkene løst fra deres Ed.

     Fra omkring Midten af det 17. Aarhundrede, da den

danske Hær kom til at bestaa af faste Afdelinger, fik

Regimenterne deres Faner. 

     Der var i de ældste Tider 1 Fane ved hvert Kompagni 

(Eskadron);

     Grundtegningen var ens for Regimentets Vedkom-

mende: i Midten var der et Vaaben eller et Mærke, i det

øverste Hjørne ved Stangen var der et lille Dannebrogs-

mærke, og i de tre andre Hjørner stod senere Kongens

Navnetræk, til Tider omgivet af grønne Grene.

     Paa hver Fane var der en Indskrift, et Valgsprog, men

dette var almindeligvis forskelligt for Underafdelingerne.

I enkelte Afdelings historier og i Vaupell: »Den dansk-

norske Hærs Historie« kan man læse om disse Fyndord;

de var som Regel paa Dansk, men man træffer ogsaa

nogle, der var paa et fremmed Sprog.

     Dugens Farve var ens for hele Regimentet, kun Liv-

kompagniet (Oberstens Kompagni) førte en hvid Fane.

     I 1709 blev Fanernes Antal indskrænket, og man nøjedes i Fodfolket med 1 Fane for hver Bataillon; Livbataillonen (Oberstens Bataillon) havde en hvid Fane, 2. Bataillon brugte en anden Farve. Fanerne var broderede.

     *) Høvedsmand: Anfører for militærafdeling – eller en lensmand.


Kilde: https://www.krigsvidenskab.dk/emne/dannebrog-som-haerens-fane

Fane fra kong

Frederik den 3.s tid

Fane fra kong Christian den 5.s tid

Fane fra kong Frederik den 5.s tid med hans logo i 3 hjørner og fanespyd



Faneed fra Krigsordonansen af 1614 "Landsknechtis Eedh"

Kong Maytt udi Danmark og Norge, Vor allernaadigste Herre og Konge, love og sværge vi nærværende krigsfolk, samtlig og udi Synderlighed, paa alle Punkter og Artikler, som os nu ere forlæst, og vi noksom have forstaaet, en fast Ed til Gud aller mægtt og hans hellige Ord, at vi ville være Hans K. M. og Hans Mays Riger, Lande og Undersaater tro  og Huld, deres Gavn og Bedste vide at ramme, men derimod deres Skade og Fordærv med største Flid og Vindskibelig-hed hindre og afværge efter vor yderste Formue; foruden nogen Hinterlist eller Bedrageri blive brugt i Mønstringen, hvilket vi ingenlunde ville eller skulle dølge. Ogsaa ville vi i alle forefaldende Lejligheder, til Lands eller til Vands, ved ganske og halve Fähnleins (faner), saavel halve som hele Rotter (roder) efter Tidens Lejlighed, lade os godvilligt bruge, hvor os af vor tilbørlige Øvrighed tilsiges, saa længe vort Liv kan strække, og som det af ærlig Krigsmand vel anstaar, og gøre al den Del, som i vore Artikle begreben er, og som vi have Ære og Rom (berømmelse) af og beholde et ærligt Navn og Rygte: Saa sandt hjælpe os Gud og hans hellige Evangelium.

Kilde: "Svenskerne på Østfyn 1659". Våbenudstilling på Nyborg Slot 2009. Våbenhistorisk Selskab.




Flere oplysninger om erobrede trofæer i svenskekrigene kan ses i:


  • FANER OG ESTANDARTER i Den Danske Hær. Bog af Karsten Skjold Petersen, udgivet af Nationalmuseet i 2016
  • DANSKE FANER UNDER DEN SKÅNSKE KRIG 1675-1679. Artikel af Inga Fl. Rasmussen i Vaabenhistoriske Aarbøger XXIII, 1977, s. 95-122