FSGs Væbner Ib overbringer kongen dyret med sølvskatten

(Gøngemarked 2017)

Turebyholms Iskælderbakke

Ib slås til en fri mand af dronning Sophie Amalie

Ib beder Kai Lykke om bistand

     Senere opstod der igen strid mellem de to - denne gang om et løsgående svin, der tilhørte Laurids, og som præsten angiveligt indfangede og ombragte ved hjælp af en stor sten og en økse.

     Laurids gjorde præsten direkte ansvarlig for denne ugerning, og der blev udvekslet hårde ord og beskyldninger. Senere klagede Laurids over, at Hr. Rasmus havde overfaldet ham med hug og slag.

     Men Laurids skaffede sig undervejs også andre fjender, der var parate til at vidne imod ham i retten. Thi ikke alle steder var snaphanerne lige populære - særligt ikke blandt dem, der samarbejdede med fjenden.

     Sjolte var en af de byer, der blev udsat for svenskernes ryggesløse udplyndring, og som mange andre, der ønskede hævn, sluttede Laurids sig derfor til Svend Poulsens snaphaner, og dermed var han henvist til et liv i fredløshed. En nådesløs og grusom død ventede de snaphaner, der blev fanget af svenskerne.

     I sin indberetning til Kongen beskriver Svend Poulsen selv angrebet på Snesere Præstegård, hvor der blev dræbt 2 svenske kvartermestre og 6 ryttere.

     Denne begivenhed fik svenskerne op af stolene og det lykkedes at fange Laurids Hemmingsen og nu gjaldt det om skaffe folk, der ville bevidne, at Laurids havde været i ledtog med den slemme snaphanefører, Svend Poulsen.

     I retten stod Laurids anklaget for drabet på de 2 kvartermestre, men ikke for drabet på de 6 ryttere. Præsten Albert Samuelsen bevidnede sammen med 12 sognemænd, at Laurids havde været med snaphanerne ved angrebet i Snesere.

     Selv benægtede Laurids at kende noget til snaphanerne eller have ført gevær med de svenske. Selvom Laurids blev fremstillet i en dansk ret, er det nærliggende at forestille sig, at retten har været under stærkt pres fra besættelsesmagten, og Laurids var chanceløs og kunne ikke forvente nogen pardon.

     Han blev den 25. maj 1660 dømt til hjul og stejle ved Thurebygaard Tinge og kort herefter blev dommen eksekveret uden nåde.

     Den 27. maj 1660 blev freden sluttet i København, men det reddede ikke Laurids fra henrettelsen.

     Tureby var under svenskekrigen en landsby, der blev udsat for kraftig udplyndring, og i slutningen af krigen lå den mere eller mindre øde hen med flere tomme eller afbrændte gårde og huse.

     Historien fortæller intet om, præcis hvor retsmødet blev holdt, ligesom der ikke berettes om præcis hvor dødsdommen blev eksekveret. Henrettelser blev dengang betragtet som en særlig form for folkelig underholdning, og det var derfor almindeligt at benytte bakker eller højdedrag som henrettelsesplads (stejlebanke, rakkerbanke ), idet processen kunne ses og følges af et stort publikum. Man fornemmer gyset, der går gennem tilskuerne, når mestermanden løfter øksen og lader den falde tungt…

     Den gamle landsby Tureby er for længst væk og erstattet af Turebyholm Gods med hovedbygning, parkanlæg og tilhørende avlsbygninger. I det flade landskab umiddelbart nordøst for parken og godt skjult af store, gamle egetræer findes stadig den lille morænebakke, som i dag kaldes ”Iskælderbakke”, og rummer en iskælder fra midten af 1800-tallet samt på toppen har et lille og meget særpræget tehus. Men i tidligere tider har bakken angiveligt fungeret som stejlebakke, og det har efter al sandsynlighed været på dette sted, Laurids Hemmingsen blev henrettet og lagt på hjul og stejle, netop som krigen var slut.

     Svend Poulsen selv var forinden rejst til København, men da efterretningen om den sørgelige hændelse nåede ham, skrev han til kongen (1. januar 1660) og bad om, at Laurids, der som en god og kongetro frihedskæmper, var uretfærdigt dømt, måtte blive taget ned fra stejlen - af de selvsamme mennesker, der havde vidnet mod ham og dømt ham - og derefter begravet i kristen jord - se brevet.

     På kongelig befaling blev Laurids derpå taget ned og begravet i kristen jord - sandsynligvis ved Tureby Kirke - men uden medvirken af retssagens vidner.

Læs mere:

• Seneste Nyt 26
• Seneste Nyt 109