FSGs 10 års jubilæumsudstilling
- Vordingborg, august 2018
I anledning af 10-året for stiftelse af Foreningen Svend Gønge den 12.6.2008 blev der arrangeret en udstilling, i januar/februar 2018 på Præstø og Lundby Bibliotek, og i august 2018 på Vordingborg Bibliotek.
Vi viste en kavalkade af FSGs billeder gennem 10 år, plakater, foldere mv. Der var udstillet giner med kopier af dragter fra 1600-tallet, og Gunnar Stobbe viste sin montre med små figurer og tableauer fra svenskekrigene.
Birgit Rasmussen udstillede sine papmodeller af en gård fra Kragevig (syd for Præstø), samt kirker mv., som blev hærget eller på anden måde var involveret i svenskekrigene i 1600-tallet.