Snaphane - statue i Præstø

(kopi af Axel Ebbes statue i

Hässleholm, Skåne)

Denne statue blev afsløret

den 29.9.1951

Læs mere om indvielsen,

snaphaner oa.

FSGs Kong Frederik III

FSGs dronning Sophie Amalie

FSGs Kaj Lykke

FSGs Borgmester

Hans Nansen,

København

FSGs Biskop

Hans Svane, København

FSGs

Kaptajn Manheimer

FSGs Kapellan Oluf Tange 2008-2022

      Summa summarum:

     ”Gønger”, kaldes af Carit Etlar i romanerne alle de folk, der sluttede sig til Svend Poulsen og deltog i de mange overfald på den svenske besættelsesmagt. 

Læs mere om respekten for 'Gynger' og Svend Poulsen.

     ”Snaphaner” er en mere officiel, men samtidig nedsættende betegnelse for de folk, der med Svend Poulsen deltog i de mange partisanangreb under Svenskekrigen.

     Benævnelsen "snaphane" blev første gang anvendt om de "holstenske frie knægte", der blev rekrutteret i Ditmarsken af amtmand Jesper von Buchwald i Holsten under Torstensson-krigen 1643-45, da oberst Carl Gustaf Wrangel (kaldet "Gale Wrangel") hærgede i Jylland. Snaphanerne førte partisankrig og generede svenskerne ved at overfalde deres transporter og forsyninger. Snaphanerne blev kendt for vildhed og for råhed, blandt andet skal de have skåret næserne af svenske soldater

     Under Den skånske Krig 1675-1679 oplevede man nogle af de største og blodigste slag i Skandinaviens historie. Byer blev bombarderet og stormet, huse og gårde blev plyndret og brændt i hærenes forsøg på at manøvrere hinanden ud på den begrænsede plads, som den skåneske halvø trods alt repræsenterer. Den danske hovedarmé operede primært mellem støttepunkterne Landskrona, Helsingborg og Kristianstad og invasionsstyrken viste sig senere at have en yderst begrænset kapacitet til at operere dybere ind i landskabet.

     For en vellykket kampagne måtte danskerne på deres side forstyrre eller helt afskære svenskernes nye forsyningslinier.

     Vanskeligheder ved at få gode underretninger og manglende evne til at føre kamp i dybden af svenskernes områder blev løst ved dannelse af friskytteforbund (snaphane-kompanier). Totalt rekruteredes omkring 2000 loyale skånske mænd til denne beredne styrke, der næsten kan sammenlignes med lette dragoner.

     Læs mere i foreningens blad Seneste Nyt (SN) og Særnumre heraf (SNS):

• SN    6 om Snapphaneland och Göingeland. To lande, samme mål
• SN  33 om Snaphaner under Skånske Krig
• SN  78 om deres koner, kaldet Snaphøner
• SN  91 om Kuppet ved Loshult 1676, hvor snaphanerne røvede den svenske statskasse
• SN 103 om Snaphaner
• Læs mere om respekten for 'Gynger' og Svend Poulsen.
• SN  111 om Boaltsbygden og Uggletorpherrernes grumme skæbne, samt om Snaphøner
• SNS 12 om Snaphøner
• Oversigtsartikel om snaphaner oa.
• BR-manus om Gjøngehøvdingen Svend Poulsen og Snaphanerne 
• BR-manus om Carl Gustav krigene

• "Sandheden om snaphaneløgnen" en bog af Sixten Svensson -

  dansk oversættelse 2015 - fortæller meget om, hvordan den svenske kong Carl XI bevidst kaldte friskytter for snaphaner

• Snaphanarne - en bog af O.K., trykt 1889 - se forsiden i venstre kolonne

     Kong Christian IV og dronning Anna Kathrine.

     Kong Frederik III og dronning Sophie Amalie

     Christian IV var konge af Danmark og Norge fra 1588, men blev først kronet 1596. Søn af  Frederik II og Sophie af Mecklenburg. Han var gift med Anna Kathrine af Brandenburg,  som døde 1612, hvorpå han i 1615 ægtede den adelige Kirsten Munk. Han blev far til mere  end 20 børn, bl.a. Frederik III og Leonora Christine.

     Mange har jo et kendskab til denne "Danmarks store konge", der også bibragte landet mange ulykker og tab af store landområder.

     Christian IVs ældste søn hed også Christian og var tronarving. Han blev i 1634 gift ved "Det store Bilager" = århundredets største, kongelige bryllup. Men han døde i 1647 før sin far, så lillebror Frederik blev i 1648 konge som Frederik III.

     På dette sted skal derfor kun omtales følgende artikler i foreningens blad Seneste Nyt (SN) og Særnumre heraf (SNS):

• SN 15 om Vildtbaner i SydsjælandSN 81 om Kong Christian IV
• SN 91 om Dronnning Anna Cathrine
• SN 136 om 30-årskrigen 1618-48
• SNS 1 om Danmarks dummeste krig, 1657-58
• SNS 4 om Kromanden i Dragør, Kong Frederiks kroning mv.
• SNS 9 Christian IV om Gøngehøvdingen

    Læs mere om kong Christian IV og hans hustruer

     Læs mere om kong Frederik III og dronning Sophie Amalie

     Se også om den udstoppede kronhjort fra 1600-tallet og Dyreliv i Danmark i 1600-tallet

    Kaj Lykke

     Lykke er oprindelig en dansk adelsslægt i det 14. og 15. århundrede. Navnet blev desuden antaget af prælaten Peder (Bille) Lykke (1359 - 1436). Han tjente med dygtighed som sende-mand (gesandt) i verdslige og i gejstlige anliggender. Som ærkebiskop i Lund fra 1418 virkede han for kirkens indre reform.

     Kaj Lykke blev født den 16 marts 1625 på Gisselfeld, Sydsjælland. Han var efter faderens død i 1656 blandt Danmarks rigeste personer.

     I et brev omtalte han Frederik IIIs dronning Sophie Amalie i nedsættende vendinger for at have samkvem med sit tyende. Brevet kom til hoffets kendskab, hvorefter Kaj Lykke blev anklaget for majestætsfornærmelse. Han rejste hurtigt i landflygtighed, og blev ved en retssag rejst af kongen, dømt til at miste ære, liv og gods. Da han ikke var at finde, blev dommen udført "in effigie": En dukke blev opstillet, halshugget og lagt på hjul og stejle, under opbud af en stor folkemængde. En særdeles vanærende handling.

     Efter 24 år i landflygtighed - og Sophie Amalies død - blev Kaj Lykke eftergivet sin udåd og vendte hjem. Han døde i 1699 ved en ulykke på vej hjem efter en fest.

     Kaj Lykke blev sikkert udsat for et justitsmord i Kong Frederik IIIs kamp for at indføre enevælden i Danmark - og dermed fratage adelen det meste af dens hidtidige magt.

     Læs mere i foreningens blad Seneste Nyt (SN) og i Særnummer (SNS):

• SN 80 om Kaj Lykke
• SNS 17 om Kaj Lykkes storhed og fald
• Om Gisselfeld
• BR-manus om Kaj Lykke

    Borgmester Hans Nansen, København

     Hans Nansen (født den 28. november 1598 i Flensborg – død den 12. november 1667 i København) var islandsk storkøbmand, borgmester og den første præsident i København.

     Hans Nansen var søn af Evert Nansen og Maren Pedersdatter. Han gik i den lokale tyske skrive- og regneskole. Han giftede sig med Sophie Hansdatter, datter af borgmester Hans Pedersen, Slangerup. Efter Kong Frederik IIIs ønske blev Hans Nansen i 1653 udnævnt til borgmester i København

     Under svenskekrigene blev Nansen en stor mand i København og fik genvundet borger-nes tro på en dansk sejr. Ved stormen på København lykkedes det ham for første gang i sit liv at afskyde en pistol, og han ramte endog en svensk korporal i ryggen. Efter afslutningen på svenskekrigene og enevældens begyndelse faldt Hans Nansens ry, men han formåede dog, til den dag han døde, at være borgmester og fik af kongen flere herregårde som tak for tro tjeneste.

     Læs mere i foreningens blad Seneste Nyt (SN) og i Særnummer (SNS):

• SN 13 og SN 110 om, at Hans Nansen og Svend Gønge måske var makkerpar
• SN 105 om samarbejdet med biskop Hans Svane

    Biskop Hans Svane

     Hans Svane er den hidtil eneste ærkebiskop i Danmark efter Reformationen i 1536. Han blev den 27.3.1606 født i Horsens som søn af borgmester Hans Olufsen Riber. Moderen Anne var datter af den kongelige historieskriver Hans Svaning i Ribe.

     Hans Svane skrev sammen med Københavns borgmester Hans Nansen og kongens  kabinetssekretær Griffenfeldt den forfatning (Kongeloven) med enevælde, som Kong Frederik III indførte i 1660.

     Hans Svanes indflydelse var meget stor, og først med N.F.S. Grundtvig og biskop Monrad som faddere til "Danmarks Riges Grundlov af 5.6.1849" møder vi tilsvarende indflydelses-rige, gejstlige personer.

     Kongen gav meget store gaver til Hans Svane, som i 1665 også blev udnævnt til ærke-biskop. Han blev meget rig, og han døde den 26.7.1668.

     Læs mere i foreningens blad Seneste Nyt (SN):

• SN 105 biografi om Hans Svane