Om Svend Poulsen

FSGs Gøngehøvding 2008-2010

 

FSGs Gøngehøvding 2011-2014

 

FSGs Gøngehøvding

2015-

 

Svend hos kong Frederik III

 

Poul Steffensens tegninger er fra Carit Etlars romaner

"Gøngehøvdingen"

og

"Dronningens Vagtmester"

-------------

Se meget mere om Carit Etlar på:

 

Carit Etlar Selskabets hjemmeside

www.etlar.dk

samt på hjemmesiden

www.caritetlar.dk

 

eller se omtalen i Markedsavisen 2012

 

Svend Poulsen

"Gøngehøvdingen"

 

Svend menes at være født i Gønge herred (Göinge härad) på grænsen mellem Skåne og Halland. Fødsels-året er ukendt, men på basis af en oplysning om, at han skal have deltaget i 30-årskrigen under Christian IV, sættes det normalt til 1608 – 1610. I en årbog fra 1926 skriver Pastor Torsten Lundberg fra Glimåkra, at Svend Poulsen var husmandssøn fra Birkebjerg (Skeinge ved Skeinge-søen).

Fra barnsben blev Svend oplært i gøngernes levevis: han skulle i en alder af otte år overleve tre måneder alene i skoven med gevær, krudt og en jagtkniv.

Han deltog i 1625 i Trediveårskrigen som soldat i den Hollandske garde. I 1628 var han underkorporal i fynske regiment under Holger Rosenkrantz. Da krigen sluttede i 1629 fik Svend rang som korporal ved fodfolket. Hans utrolige viden om krigsførelse gjorde ham til taktik-lægger under oberst Holger Rosenkrantz, der opererede i Holland.

Efter et par år i nederlandsk krigstjeneste, vendte han hjem, giftede sig og bosatte sig i Halland. Under sit ophold i Halland, blev han bekendt med den senere berømte gøngeleder Bent Mogensen.

Svend deltog 1644 i Horns krig som overkorporal ved et kompagni fra Gønge herred, som fortrinsvis havde Hallandsåsen som operationsområde. Svend Poulsen hjalp gøngelederen Bent Mogensen i kampen mod de svenske besættelsestropper, og dusøren på Svends hoved voksede gradvis.

I 1657 var han kaptajn over en eskadron dragoner, som kæmpede mod svenskerne i grænseegnene mellem Skåne og Halland. Her omtales Svend Poulsen i en svensk indberet-ning fra 1657 som den bortrømte, menederske borger og hallandske rebel – Svend Påvelsen. Han hvervede soldater, skaffede efterretninger og tog fanger i passene på Hallands Ås, indtil svenskerne splittede kompagniet i Hemslepasset.

Svend Poulsens segl

Lyt til den virkelige historie om Svend Poulsen "Gøngehøvdingen"

 

Fra DR1 Film kan ses på DR Bonanza

...

På Sjælland kæmpede han i slutningen af 1657-1658. Aftakket i april 1658, men udsendt som partisanleder (især i Øst- og Sydsjælland) mod svenskerne ved begyndelsen af Køben-havns belejring i 1658. Provst Kjetil Norrson i Skibinge sogn skriver, at Svend Gønge og hans partisanstyrker havde formået fra krigens begyndelse at nedlægge ca. 2000 svenske og tyske soldater. Især kæmpede Svend Poulsen indædt bl.a. ved Kronborg i august 1658.

Fra sommeren 1658 til vinteren 1659 kæmpede Svend sammen med både gønger og partisaner mod de svenske styrker fra Præstø til Køge. Han flygtede til Nyord og Møn og vendte tilbage til København i 1659.

Under Stormen på København havde Svend efter sigende kommandoen over ca. 50 partisaner som beskyttede Nørrevold mod fjenden. Det siges at der døde næsten 200 svenskere i forsøget på at indtage Nørrevold og kun fem partisaner.

Som tak for indsatsen fik han i 1661 overladt brugen af Lundbygaard, som han senere fik som ejendom, samt en gård i Snesere, men han fortsatte som spion for kongen i Skåne. I 1673 måtte han forlade gården og fik en lille årpenge.

 

Den Skånske krig

I 1675 ved begyndelsen af Skånske krig findes han som landkaptajn på Stevns, og han var i hele krigen 1675-79 med som dansk officer; han fik majorspatent i 1676 (major til fods pr. 13. juli 1676). I begyndelsen af den Skånske Krig i 1676 var han major og tilbød at hverve et kompagni dragoner i Skåne, men blev syg i november, og siden hører man ikke mere fra ham i forbindelse med krigen.

 

Svends sidste år

Efter Den Skånske Krig flyttede han ind i Lundby Gildehus i 1679 og døde tidligst i 1679 og senest i 1691, hvor han omtales som Svend salig. Det menes, at Svend Poulsen ligger begravet under Lundby kirke. Men ingen ved hvor. En lokal mundtlig overlevering påstår, at han ligger begravet i en stenkiste 5 alen under jorden på kirkegården ved sydsiden af Lundby kirkes kor. Lundby Sognearkiv har tidligere ansøgt om tilladelse til prøvegravning for at se, om der var en stenkiste på stedet 5 alen under jorden. Men hverken National-museet eller Roskilde Stift ville tillade en prøvegravning.

Svend Poulsen efterlod sig 2 døtre, som også boede i Lundby. De havde så vidt vides ingen børn. En løsagtig kvinde, der blev optaget af øvrigheden, påstod flere år senere, at hun var datter af kaptajn Poulsen i Lundby. Hvis hun talte sandt, kan Svend Poulsen have efter-kommere, for hun havde en søn. Men måske talte hun ikke sandt - eller også gjorde hun. Vi ved det ikke.

 

Flere oplysninger mv.

Du kan hente en kronologisk oversigt over Svend Poulsens levnedsløb.

Forvirret over hans mange navne? Se dem oplistet.

 

Der kan læse meget mere i foreningens blad Seneste Nyt (SN), nemlig:

  • SN 7 om Gøngehøvdingens liv og levned (dog med et andet fødested)
  • SN 12 om Svend Gønges Hule
  • SN 13 om Svend Poulsen og borgmester Hans Nansen som makkerpar
  • SN 76 om at Svend Poulsen tjente 3 konger - og om isvintre i 1750-erne
  • SN 84 om Svend Poulsens forskellige navne
  • SN 97 om Svend Poulsen og Snaphanerne
  • SN 101 om Stormen på København

samt om Debatdagen "Frihedskæmper eller terrorist" i SN nr. 31.

 

Endvidere kan i SN-Særnummer 9 læses om Christian IV og Gøngehøvdingen, og i

SN-Særnummer 7 om Gøngerne og Livgarden. Du kan også læse en kort omtale i Markedsavisen 2012.

 

Folkemindesamleren Hans Ellekille har i Årbog 1947 for Historisk Samfund for Pæstø Amt skrevet en fin artikel "Gøngehøvdingen" Svend Povlsen Gønge, der er suppleret med en lille omtale af "Gøngernes Hjemstavn" - hentes her.

 

Danmark og Skåne

Ved Roskildefreden i 1658 måtte Danmark afgive Skåne til Sverige. Læs mere i foreningens blad Seneste Nyt (SN) og Særnumre heraf (SNS):

  • SN 13 om Brønshøj / Carlstad og den svenske belejring
  • SN 14 om den svenske belejring, herunder det fine måltid på Frederiksborg Slot efter Roskildefreden
  • SN 73 indeholder links til videoer om livet i 1600-tallet
  • SN 88 om Palle Laurings bog "Danmark i Skåne"
  • SN 101 om Stormen på København den 11.2.1659
  • SNS 8 om Göinges uklare historie (nordøst Skåne)
  • SNS 10 om 40 fortællinger af fædrelandets historie
  • SNS 11 om Svenskestenen ved Smørumnedre

Svend er taget til fange

 

Svend møder

Julie Parsberg og Kaj Lykke.