Snaphaner, Konger romanfigurer mfl.

Kong Christian IV

 

Dronning Anna Kathrine

 

Kong Frederik III

 

Kaj Lykke

 

Borgmester Hans Nansen, København

 

Biskop Hans Svane, København

 

Kaptajn Manheimer

 

Kapellan Oluf Tange

 

Snaphaner, Konger

og andre figurer

 

På denne side fortælles om andre personer end Svend Gønge Poulsen, væbner Ib, Kulsoen og Tam i Carit Etlars romaner, og der er henvisninger til flere oplysninger.

Udover snaphanestatuen er der farvebilleder af FSGs medlemmer.

 

Snaphaner

Snaphane er betegnelse for en bestemt "hurtig" type flintlås på de bøsser, som de danske frihedskæmpere benyttede i deres partisankrig. Når man gør en bøsse klar til at fyre, spænder man "hanen". Bøsserne udmærkede sig også ved at være robuste og ramme godt.

 

1. Snaphaner var oprindelig en nordisk benævnelse på landevejsrøvere og fredløse.

Imidlertid brugtes ordet af svenskerne om alle, der kæmpede på danskernes side uden at tilhøre den regulære danske krigsmagt. Dermed kom ordet til at betegne ikke kun de egentlige snaphaner, men også – og især – friskytterne.

 

2. Friskytter var frivillige soldater, som samarbejdede med den regulære hær. De var militært organiserede i kompagnier, der som regel blev ledet af kaptajner og indeholdt både dragoner og officerer som kvartermestre, vagtmestre, kornetter og løjtnanter.

 

3. En tredje kategori, som også kaldtes snaphaner, var deltagere i lokale bonde-opbud, som mobiliseredes for at forsvare en hjemegn mod svenske invasionstropper. Den svenske side betragtede ikke friskytterne som legitime modstandere, men som røvere og banditter. De behand-ledes også som fredløse og blev henrettet uden rettergang, hvis de blev pågrebet, ofte ved at blive spiddet på pæle.

 

Summa summarum:

Gønger”, kaldes af Carit Etlar i romanerne alle de folk, der sluttede sig til Svend Poulsen og deltog i de mange overfald på den svenske besættelsesmagt.

Snaphaner” er en mere officiel, men samtidig nedsæt-tende betegnelse for de folk, der med Svend Poulsen deltog i de mange partisanangreb under Svenskekrigen.

 

...

Hør Gøngerne

Snaphane - statue i Præstø

(kopi af Axel Ebbes statue i

Hässleholm, Skåne)

 

Benævnelsen "snaphane" blev første gang anvendt om de "holstenske frie knægte", der blev rekrutteret i Ditmarsken af amtmand Jesper von Buchwald i Holsten under Torstensson-krigen, da oberst Carl Gustaf Wrangel (kaldet "Gale Wrangel") hærgede i Jylland. Snaphanerne førte partisankrig og generede svenskerne ved at overfalde deres transporter og forsyninger. Snaphanerne blev kendt for vildhed og for råhed, blandt andet skal de have skåret næserne af svenske soldater

Under Den skånske Krig 1676-1679 oplevede man nogle af de største og blodigste slag i Skandinaviens historie. Byer blev bombarderet og stormet, huse og gårde blev plyndret og brændt i hærenes forsøg på at manøvrere hinanden ud på den begrænsede plads som den skåneske halvø trods alt repræsenterer. Den danske hovedarmé operede primært mellem støttepunkterne Landskrona, Helsingborg og Kristianstad og invasionsstyrken viste sig senere at have en yderst begrænset kapacitet til at operere dybere ind i landskabet.

For en vellykket kampagne måtte danskerne på deres side forstyrre eller helt afskære svenskernes nye forsyningslinier.

Vanskeligheder ved at få gode underretninger og manglende evne til at føre kamp i dybden af svenskernes områder blev løst ved dannelse af friskytteforbund (snaphane-kompanier). Totalt rekruteredes omkring 2000 loyale skånske mænd til denne beredne styrke, der næsten kan sammenlignes med lette dragoner.

 

Læs mere i foreningens blad Seneste Nyt (SN) og Særnumre heraf (SNS):

  • SN 6 om Snapphaneland och Göingeland. To lande, samme mål.
  • SN 33 om Snaphaner under Skånske Krig
  • SN 78 om deres koner, kaldet Snaphøner
  • SN 91 om Kuppet ved Loshult 1676, hvor snaphanerne røvede den svenske statskasse
  • SN 103 om Snaphaner
  • SN 111 om Boaltsbygden og Uggletorpherrernes grumme skæbne, samt om Snaphøner
  • SNS 12 om Snaphøner
  • Oversigtsartikel om snaphaner oa.

 

Kong Christian IV og dronning Anna Kathrine. Kong Frederik III

Christian IV var konge af Danmark og Norge fra 1588, men blev først kronet 1596. Søn af Frederik II og Sophie af Mecklenburg. Han var gift med Anna Kathrine af Brandenburg, som døde 1612, hvorpå han i 1615 ægtede den adelige Kirsten Munk. Han blev far til mere end 20 børn, bl.a. Frederik III og Leonora Christine.

Mange har jo et kendskab til denne "Danmarks store konge", der også bibragte landet mange ulykker og tab af landområder.

Christian IVs ældste søn hed også Christian og var tronarving. Han blev gift i 1634 ved "Det store Bilager" = århundredets største, kongelige bryllup. Men han døde i 1647 før sin far, så lillebror Frederik blev i 1648 konge som Frederik III.

På dette sted skal derfor kun omtales følgende artikler i foreningens blad Seneste Nyt (SN) og Særnumre heraf (SNS):

  • SN 15 om Vildtbaner i Sydsjæland
  • SN 81 om Kong Christian IV
  • SN 91 om Dronnning Anna Cathrine
  • SNS 1 om Danmarks dummeste krig, 1657-58
  • SNS 4 om Kromanden i Dragør, Kong Frederiks kroning mv.
  • SNS 9 Christian IV om Gøngehøvdingen

Læs mere om kong Christian IV og hans hustruer

Læs mere om kong Frederik III og dronning Sofie Amalie

 

Kaj Lykke

Lykke er oprindelig en dansk adelsslægt i det 14. og 15. århundrede. Navnet blev desuden antaget af prælaten Peder (Bille) Lykke (1359 - 1436). Han tjente med dygtighed som sende-mand (gesandt) i verdslige og i gejstlige anliggender. Som ærkebiskop i Lund fra 1418 virkede han for kirkens indre reform.

Kaj Lykke blev født den 16 marts 1625 på Gisselfeld, Sydsjælland. Han var efter faderens død i 1656 blandt Danmarks rigeste personer.

I et brev omtalte han Frederik IIIs dronning Sophie Amalie i nedsættende vendinger for at have samkvem med sit tyende. Brevet kom til hoffets kendskab, hvorefter Kaj Lykke blev anklaget for majestætsfornærmelse. Han rejste hurtigt i landflygtighed, og blev ved en retssag rejst af kongen, dømt til at miste ære, liv og gods. Da han ikke var at finde, blev dommen udført "in effigie": En dukke blev opstillet, halshugget og lagt på hjul og stejle, under opbud af en stor folkemængde. En særdeles vanærende handling.

Efter 24 år i landflygtighed - og Sophie Amalies død - bliver Kaj Lykke eftergivet sin udåd og vendte hjem. Han døde i 1699 ved en ulykke på vej hjem efter en fest.

Kaj Lykke blev sikkert udsat for et justitsmord i Kong Frederik IIIs kamp for at indføre enevælden i Danmark - og dermed fratage adelen det meste af dens hidtidige magt.

Læs mere i foreningens blad Seneste Nyt (SN) og i Særnummer (SNS):

 

Borgmester Hans Nansen, København

Hans Nansen (født den 28. november 1598 i Flensborg – død den 12. november 1667 i København) var islandsk storkøbmand, borgmester og den første præsident i København.

Hans Nansen var søn af Evert Nansen og Maren Pedersdatter. Han gik i den lokale tyske skrive- og regneskole. Han giftede sig med Sophie Hansdatter, datter af borgmester Hans Pedersen, Slangerup. Efter Kong Frederik IIIs ønske blev Hans Nansen i 1653 udnævnt til borgmester i København

Under svenskekrigene blev Nansen en stor mand i København og fik genvundet borger-nes tro på en dansk sejr. Ved stormen på København lykkedes det ham for første gang i sit liv at afskyde en pistol, og han ramte endog en svensk korporal i ryggen. Efter afslutningen på svenskekrigene og enevældens begyndelse faldt Hans Nansens ry, men han formåede dog, til den dag han døde, at være borgmester og fik af kongen flere herregårde som tak for tro tjeneste.

Læs mere i foreningens blad Seneste Nyt (SN) og i Særnummer (SNS):

  • SN 13 og SN 110 om, at Hans Nansen og Svend Gønge måske var makkerpar
  • SN 105 om samarbejdet med biskop Hans Svane

Biskop Hans Svane

Hans Svane er den hidtil eneste ærkebiskop i Danmark efter Reformationen i 1536. Han blev den 27.3.1606 født i Horsens som søn af borgmester Hans Olufsen Riber. Moderen Anne var datter af den kongelige historieskriver Hans Svaning i Ribe.

Hans Svane skrev sammen med Københavns borgmester Hans Nansen og kongens kabinetssekretær Griffenfeldt den forfatning (Kongeloven) med enevælde, som Kong Frederik III indførte.

Hans Svanes indflydelse var meget stor, og først med N.F.S. Grundtvig og biskop Monrad som faddere til "Danmarks Riges Grundlov af 5.6.1849" møder vi tilsvarende indflydelses-rige, gejstlige personer.

Kongen gav meget store gaver til Hans Svane, som i 1665 også blev udnævnt til ærke-biskop. Han blev meget rig, og han døde den 26.7.1668.

Læs mere i foreningens blad Seneste Nyt (SN):

 

 

Kaptajn Manheimer og Kapellan Oluf Tange

Kaptajn Manheimer er en tysk lejesoldat i den svenske armé og besættelsesmagt. Personen er fiktiv forstået på den måde, at han er opfundet til situationen af Carit Etlar. Ud over det rent militære fokus, har Carit Etlar også udstyret ham med et særdeles veludviklet blik for private engagementer. Hans sult efter privat pekuniær vinding er uudslukkelig. Hans på alle felter absurde modstykke er Boel Ebbesdatter, Kulsoen. Carit lader dem begge få en uforudseelig skæbne.

Læs mere i foreningens blad Seneste Nyt (SN):

  • SN 99 om Kaptajn Manheimer og Kapellan Oluf Tange

 

 

 

I et Særnummer af foreningens blad SNS 7 kan du også læse om Gøngerne og Livgarden, herunder baggrunden for Livgardens tilknytning til Carit Etlar og Fredericia.

 

Gøngernes kugler gør en ende på Mannheimers liv på Høfdingsgaards mure