Væbner Ib

Ib er en fri mand

 

Gunnar Stobbe som Væbner Ib

 

Ib slås til en fri mand af dronning Sophie Amalie

 

Væbner Ib ~ Laurids Hemmingsen

Svend Poulsens betroede mand

(af Gunnar Stobbe i Seneste Nyt nr. 26)

 

Den gæveste af Svend Poulsens folk var uden tvivl Laurids Hemmingsen fra Sjolte, som sandsynligvis har inspireret Carit Etlar til en af sine kendteste romanfigurer - den farverige og frygtløse Ib Abelsøn i ”Gøngehøvdingen” og ”Dronningens Vagtmester”.

Han blev den 25. maj 1660 dømt til hjul og stejle ved Thurebygård Tinge og kort herefter blev dommen eksekveret uden nåde.

Den 27. maj 1660 blev freden sluttet i København, men det reddede ikke Laurids fra henrettelsen.

Men hvem var han egentlig, denne Laurids Hemming-sen og hvad blev han dømt for?

Som søn af en ejendomsbonde (selvejerbonde) blev han født i Lyderslev på Stevns og havnede efter mange omskiftelser i livet i Sjolte, hvor han også boede, da Svend Poulsen med kongelig opfordring om at gøre fjenden al

...

mulig afbræk og skade, drog ned over Sydsjælland og hvervede folk, der med livet som indsats ville deltage i frihedskampen mod svenskerne.

Fra protokollen fra retsmødet vedThurebygård Tinge ved vi en del om Laurids Hemmingsen. Laurids blev gift i en tidlig alder, rejste hjemmefra og gjorde tjeneste hos præsten, Hr. Rasmus Hansen i Everdrup, der ligesom Laurids selv var et noget hidsigt gemyt. Det varede ikke længe inden de to røg i totterne på hinanden og skiltes som

uvenner. Senere opstod der igen strid mellem de to - denne gang om et løsgående svin, der tilhørte Laurids, og som præsten angiveligt indfangede og ombragte ved hjælp af en stor sten og en økse. Laurids gjorde præsten direkte ansvarlig for denne ugerning, og der

blev udvekslet hårde ord og beskyldninger. Senere klagede Laurids over, at Hr. Rasmus havde overfaldet ham med hug og slag.

Men Laurids skaffede sig undervejs også andre fjender, der var parate til at vidne imod ham i retten. Thi ikke alle steder var snaphanerne lige populære - særligt ikke blandt dem, der samarbejdede med fjenden.

Sjolte var en af de byer, der blev udsat for svenskernes ryggesløse udplyndring, og som mange andre, der ønskede hævn, sluttede Laurids sig derfor til Svend Poulsens snaphaner, og dermed var han henvist til et liv i fredløshed. En nådesløs og grusom død ventede de snaphaner, der blev fanget af svenskerne.

I sin indberetning til Kongen beskriver Svend Poulsen selv angrebet på Snesere Præste-gård, hvor der blev dræbt 2 svenske kvartermestre og 6 ryttere.

Denne begivenhed fik svenskerne op af stolene og det lykkedes at fange Laurids Hemmingsen og nu gjaldt det om skaffe folk, der ville bevidne, at Laurids havde været i ledtog med den slemme snaphanefører, Svend Poulsen.

I retten stod Laurids anklaget for drabet på de 2 kvartermestre, men ikke for drabet på de 6 ryttere. Præsten Albert Samuelsen bevidnede sammen med 12 sognemænd, at Laurids

havde været med snaphanerne ved angrebet i Snesere. Selv benægtede Laurids at kende noget til snaphanerne eller have ført gevær med de svenske. Selvom Laurids blev fremstillet i en dansk ret, er det nærliggende at forestille sig, at retten har været under stærkt pres fra besættelsesmagten, og Laurids var chanceløs og kunne ikke forvente nogen pardon.

Tureby var under svenskekrigen en landsby, der blev udsat for kraftig udplyndring, og i slutningen af krigen lå den mere eller mindre øde hen med flere tomme eller afbrændte gårde og huse.

Historien fortæller intet om, præcis hvor retsmødet blev holdt, ligesom der ikke berettes om præcis hvor dødsdommen blev eksekveret. Henrettelser blev dengang betragtet som en særlig form for folkelig underholdning, og det var derfor almindeligt at benytte bakker eller højdedrag som henrettelsesplads (stejlebanke, rakkerbanke ), idet processen kunne ses og

følges af et stort publikum. Man fornemmer gyset, der går gennem tilskuerne, når mestermanden løfter øksen og lader den falde tungt……

Den gamle landsby Tureby er for længst væk og erstattet af Turebyholm Gods med

hovedbygning, parkanlæg og tilhørende avlsbygninger. I det flade landskab umiddelbart nordøst for parken og godt skjult af store, gamle egetræer findes stadig den lille morænebakke, som i dag kaldes ”Iskælderbakke”, og rummer en iskælder fra midten af 1800-tallet samt på toppen har et lille og meget særpræget tehus. Men i tidligere tider har bakken angiveligt fungeret som stejlebakke, og det har efter al sandsynlighed været på dette sted, Laurids Hemmingsen blev henrettet og lagt på hjul og stejle, netop som krigen var slut.

Svend Poulsen selv var forinden rejst til København, men da efterretningen om den sørgelige hændelse nåede ham, skrev han til kongen (1. januar 1660) og bad om, at Laurids, der som en god og kongetro frihedskæmper, var uretfærdigt dømt, måtte blive taget ned fra stejlen - af de selvsamme mennesker, der havde vidnet mod ham og dømt ham - og derefter begravet i kristen jord - se brevet.

På kongelig befaling blev Laurids derpå taget ned og begravet i kristen jord - sandsynligvis ved Tureby Kirke.

 

Læs mere:

 

Ib beder Kai Lykke om bistand

 

Ib skyder vildsvinet